Om FGU
Forberedende grunduddannelse (FGU) er for unge under 25 år, der ikke har gennemført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som heller ikke er i beskæftigelse. FGU har plads til unges forskellige individuelle kompetencer og har til formål at give eleverne viden, kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt at opnå ufaglært beskæftigelse.
FGU er hovedvejen for unge op til 25 år, som har brug for et samlet uddannelsestilbud efter grundskolen for at komme videre. Fælles for eleverne er, at de har brug for en anden vej for at komme i uddannelse eller job. Nogle skal have løftet deres faglige niveau, så de opfylder adgangskravene til en ungdomsuddannelse. Andre har brug for at udvikle sig personligt eller socialt. FGU er et fuldtidstilbud, hvor undervisningen i gennemsnit udgør minimum 26 timer pr. uge.
Der er i alt 27 FGU-institutioner og tilhørende 86 skoler, som er fordelt over hele landet.
I et større perspektiv er formålet med FGU at bidrage til, at alle unge har gennemført en ungdomsuddannelse eller er kommet i beskæftigelse, før de fylder 25 år.
I videoen tales der om basisforløb. Dette er imidlertid nedlagt pr. 1. august 2024, så et FGU-forløb nu starter med et kort introduktionsforløb før eller i et af de tre spor.
Uddannelsens tre spor og introduktionsforløb
FGU består af tre spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og erhvervsgrunduddannelse (egu).
Introduktionsforløb
Introduktionsforløb kan betragtes som en onboarding af nye FGU-elever og forventes at have en begrænset varighed.
FGU-institutionen skal tilrettelægge et introduktionsforløb i forbindelse med elevens opstart. De elever, som har behov for afklaring ift. sporvalg, afklares i introduktionsforløbet, mens de elever, som allerede er afklarede omkring sporvalg, kan starte direkte på et spor. Elever, der starter direkte på et spor, skal fortsat have et introduktionsforløb, men af kortere varighed og kan for eksempel blive introducere til uddannelsen og skolen generelt.
Den almene grunduddannelse (agu)
Agu er til den unge, der gerne vil have adgang til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, eksempelvis den 2-årige HF. Agu indeholder praksisrettet undervisning i almene fag, som er tilrettelagt så det teoretiske og abstrakte gøres mere håndgribeligt og virkelighedsnært. Det betyder typisk, at undervisningen kobles til de projekter eller temaer, eleverne arbejder med, så teori bliver sat i tæt forbindelse med praksis. Den almene fagrække består af velkendte fag for eksempel matematik, dansk, dansk som andetsprog, samfundsfag og engelsk. Herudover rummer den også nye fag som PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære og Erhvervslære) og identitet og medborgerskab, som er udviklet specielt til FGU. Undervisningen tilrettelægges som udgangspunkt med 2/3 teori og 1/3 praksis.
Se alle fag og faglige temaer på FGU (uvm.dk)
Produktionsgrunduddannelsen (pgu)
Pgu er til den unge, der lærer bedst ved at bruge sine hænder. Undervisningen er bygget op omkring et fagligt tema med værkstedsundervisning, hvor formålet er, at gøre den unge klar til en erhvervsuddannelse, anden ungdomsuddannelse eller til ufaglært beskæftigelse. De faglige temaer er særligt udviklet til FGU, og undervisningen består af 2/3 produktion og 1/3 teori. Udover at vælge et fagligt tema, skal den unge også deltage i undervisningen i de almene fag som for eksempel dansk, matematik og PASE (Privatøkonomi, Arbejdslære, Samarbejdslære og Erhvervslære). Denne undervisning skal ske i tæt samspil med det værksted og den produktion, som eleven er en del af. Det praktiske arbejde i værkstederne skal derfor integreres med undervisningen i de almene fag, og produktionen er ud over læring i praksis også et didaktisk redskab til teoretisk læring både i det faglige tema og i de almene fag. Dette sker eksempelvis ved, at eleven på træværkstedet lærer matematik, i forbindelse med at han/hun skal bygge et legehus.
Se listen over fag og faglige temaer på FGU (uvm.dk)
Erhvervsgrunduddannelsen (egu)
Egu er til den unge, der gerne vil i virksomhedspraktik og få konkrete erfaringer og kompetencer, der forbereder den unge til beskæftigelse eller en erhvervsuddannelse. Egu er en aftalebaseret praktik, der veksler mellem skoleforløb og praktik i en lokal virksomhed. Her skal eleven opnå kendskab til arbejdsmarkedet og opnå viden, færdigheder og kompetencer, der er relevante og efterspurgte på arbejdsmarkedet, således at eleven senere kan overgå til en erhvervsuddannelse eller beskæftigelse.
Det er den kommunale ungeindsats, der har ansvaret for at finde en praktikplads til den unge. I praktikken undervises eleven i et fagligt tema. Ved siden af praktikforløbet deltager den unge i skoleforløb, som skal understøtte virksomhedspraktikken eksempelvis AMU-kurser eller matematik og danskundervisning. Undervisningen på egu er fordelt med 2/3 virksomhedspraktik og 1/3 skoleundervisning.
Læs mere om kommunens ansvar i forbindelse med virksomhedspraktik samt praktikaftalen
Læs mere om arbejdsmiljøloven og farlige maskiner i FGU (pdf)
Se listen over fag og faglige temaer på FGU
Uddannelsens niveauer
De almene fag udbydes på G-, E- og D-niveau samt et introducerende niveau, som fører op til G-niveauet. Identitet og medborgerskab, PASE og teknologiforståelse udbydes dog alene på G-niveau.
De faglige temaer udbydes på introducerende niveau, FGU-niveau 1, FGU-niveau 2 og FGU-niveau 3.
FGU-niveauerne 1-3 for de faglige temaer ligger på niveau med G-, E- og D-niveauerne i de almene fag. I kvalifikationsrammen for livslang læring indplaceres disse niveauer på niveau 1-3 som bevis på supplerende kvalifikationer.
Der herske en udbredt misforståelse om, at et fagligt tema i FGU samlet set er udtryk for samme kvalifikationsniveau som en erhvervsuddannelse (eud), hvis det faglige tema og erhvervsuddannelsen er afsluttet på samme niveau. Dette er af flere årsager ikke korrekt:
For det første retter et fagligt tema sig ikke mod en bestemt erhvervsuddannelse, men mod et beskæftigelsesområde. Hvert enkelt faglige tema retter sig mod flere forskellige erhvervsuddannelser, og derfor er fagbilaget også udformet, så det kan rumme denne forskellighed.
For det andet er FGU en forberedende uddannelse, og dokumentationen er derfor alene en supplerende kvalifikation. FGU er som bekendt et individuelt tilrettelagt forberedende tilbud, som kan bestå af forskellige enkeltelementer, der alt efter indholdet heraf muligvis kan godskrives ved efterfølgende optagelse i eud.
Kvalifikationsrammen bruges til at indplacere grader, uddannelser og såkaldte supplerende kvalifikationer. Ved dokumentationen af niveauerne i de faglige temaer i FGU er der netop tale om supplerende kvalifikationer. De kan derfor betragtes som en mulig del af eller et supplement til en uddannelse.
Andre eksempler på supplerende kvalifikationer er fx FVU, avu, hf-enkeltfag, eud-grundforløb og AMU-kurser.
Uddannelsens varighed
Varigheden af uddannelsen afhænger af den enkelte unges forudsætninger og behov i forhold til at komme i uddannelse eller job. Varigheden bliver fastlagt i en dialog mellem den kommunale ungeindsats og den unge, og skal fremgå i den unges uddannelsesplan. Den samlede varighed af uddannelsen kan normalt ikke overstige to år. Dog kan varigheden af FGU forlænges ved særlige pædagogiske, faglige eller personlige forhold. Det kan være i forhold til unge, der er ramt af sygdom, har et misbrug eller på anden måde er særlig udsat og unge som mangler det sidste for at kunne få et uddannelsesbevis. Der kan desuden være forløb, som i særlige tilfælde forlænges med henblik på at undgå, at der opstår pauser i den unges uddannelsesforløb.
Uddannelsesplanen indeholder en forventet start- og slutdato samt mål for FGU-forløbet. Uddannelsesplanen omsættes på FGU-institutionen til en forløbsplan, der fastlægger den enkelte elevs konkrete FGU-forløb.
Uddannelsesplanen skal understøtte, at der bliver tilrettelagt et realistisk og sammenhængende forløb med udgangspunkt i den unges behov. Den fastsatte varighed skal være realistisk, således at eleven kan nå sine uddannelsesmål uden forlængelse. Skulle det mod forventning vise sig, at eleven ikke når sine mål, kan den kommunale ungeindsats godkende en forlængelse af forløbet.
Læs mere om uddannelsesplanen (uvm.dk)
Erhvervstræning
FGU-eleven kan deltage i erhvervstræning i offentlige og private virksomheder. Gennem erhvervstræningen kan eleven få erfaring med dagligdagen i en virksomhed, der styrker og kvalificerer elevens valg af uddannelse og erhverv.
En elev kan højst deltage i erhvervstræning i 12 uger pr år og højst fire uger ad gangen. Institutionen kan samarbejde med det lokale erhvervsliv mv. med henblik på at finde relevant erhvervstræning. Elever, som er i erhvervstræning, må ikke bidrage til virksomhedens produktion. Det vil sige, at eleven ikke må bidrage direkte til virksomhedens indtjening. Der er tale om deltagelse i undervisning under arbejdspladslignende vilkår i en virksomhed. Institutionen skal derfor løbende have fokus på, at eleven er i et læreforhold og ikke er en egentlig arbejdskraft for virksomheden.
Erhvervstræningen kan også bruges som adgang til at få en praktikplads eller komme i beskæftigelse i en virksomhed efter FGU-forløbet. Eventuelle planer om erhvervstræning skal institutionen skrive i elevens forløbsplan. Eleven modtager skoleydelse i perioder med erhvervstræning.
Læs mere om arbejdsmiljøloven og farlige maskiner i FGU (pdf)
Kombinationsforløb
Kombinationsforløb er undervisningsforløb, der indeholder elementer fra kompetencegivende ungdoms- og arbejdsmarkedsuddannelser. FGU-forløb kan tilrettelægges med kombinationsforløb på alle tre uddannelsesspor. Formålet med kombinationsforløbene er at bygge en bro mellem forskellige skoleformer samt skabe en glidende og individuelt tilrettelagt overgang særligt til erhvervsuddannelsessystemet og eventuelt de gymnasiale uddannelser.
Institutionen har en pligt til at samarbejde aktivt med andre uddannelsesinstitutioner om at tilrettelægge og gennemføre den enkelte elevs kombinationsforløb.
I agu og pgu må kombinationsforløb maksimalt udgøre fem uger af det samlede undervisningsforløb. Hvis en institution undtagelsesvist vurderer, at en elev vil have særligt gavn af et længere forløb, kan institutionen forlænge et kombinationsforløb i op til ti uger i alt.
I egu er varigheden af kombinationsforløb ikke begrænset på samme vis. Her er begrænsningen udelukkende, at der i egu skal være en fordeling med en tredjedel skoleundervisning og to tredjedele virksomhedspraktik. I princippet kan al skoleundervisning i egu således foregå som kombinationsforløb, hvis det er meningsfuldt i forhold til elevens uddannelsesplan.
Opbygningen af FGU
Hvordan fastlægges uddannelsens timetal?
FGU er i udgangspunktet en fuldtidsuddannelse, hvor undervisningen i gennemsnit udgør minimum 26 timer pr. uge. Der er ikke fastsat timetal for fagene.
Der er mulighed for, at en elev for eksempel på grund af funktionsnedsættelse, kronisk sygdom, psykisk sårbarhed eller misbrugsbehandling kan deltage i uddannelsesforløbet på nedsat tid. Nedsat tid fastsættes i den unges uddannelsesplan.
Hvordan vælger man, hvilket af de tre uddannelsesspor den unge skal følge?
Hvis den unge er uafklaret, kan vedkommende tilbydes op til to ugers afsøgningsforløb. Her får den unge først og fremmest mulighed for at finde ud af, om FGU er det rigtige tilbud, men også hvilket spor den unge skal følge. Du kan læse mere om afsøgningsforløbet på uvm.dk.
Institutionerne skal tilbyde et introduktionsforløb, der skal styrke elevernes forudsætninger for at vælge det uddannelsesspor og niveau, der passer bedst til deres behov.
Kan man gå på FGU, hvis man er fyldt 25 år?
Hvis man er påbegyndt FGU, inden man er fyldt 25 år, kan man fortsætte, indtil man efter planen er færdig, selvom man i mellemtiden er fyldt 25 år.
Den kommunale ungeindsats har også mulighed for at dispensere fra aldersgrænsen på 25 år, hvis det vurderes, at FGU vil være det mest virksomme tilbud for en ung over 25 år, og den unge selv er indforstået hermed.